Materiale / Overfladebehandling
Materialet har i kombination med den korrekte overfladebehandling stor effekt på både produkternes kvalitet og holdbarhed, men også på bæredygtighed. Her kan du læse mere om de materialer og overfladebehandlinger, vi anvender i vores produktion.
Stål og overfladebehandling
Alle vores produkter er forzinkede. De allerfleste er varmforzinkede, hvilket er den bedste metode til at beskytte jern mod rust.
Stål
Basismateriale, som bruges i fremstillingen. Stål er en benævnelse for forskellige legeringer med jern.
Varmforzinkning
Alle vores produkter er forzinkede. Standardbehandlingen er varmforzinkning, som er en 150 år gammel metode. Varmforzinkning af stål sker ved, at stålet dyppes i 460 grader varm zink. Det giver en stærk beskyttelse mod korrosion. En fordel ved varmforzinkning er, at mindre skader, fx en ridse, er selvhelende på grund af ionvandring i det beskadigede område.
Forzinkning + pulverlakering
Kombination af to beskyttende behandlinger, hvor lakken hærdes til underlaget. Resultatet er en lak, som ikke skaller af. Processen sikrer produktet en lang levetid. Velegnet hvor der stilles store krav til korrosionsbeskyttelse eller bedre overfladefinish og farve.
Farver
Der findes et stort udvalg af farver til vores produkter. Find mere information på produktsiderne.
Træ og overfladebehandling
Den rette træsort til formålet i kombination med den rette overfladebehandling giver et utrolig holdbart resultat.
FYR
Fyr er en let og blød træsort med gode egenskaber til anvendelse udendørs.
Fyr – Linax-imprægneret skandinavisk fyr (royalbehandlet)
For at fyrretræ skal kunne klare et hårdt udendørsklima, gennemgår træet en linoliebehandling efter Linax-metoden (royalbehandling). Det er to træbeskyttelsesbehandlinger, som bidrager til en suveræn holdbarhed og virkelig god formstabilitet. Først foretages en imprægnering for at sikre en god beskyttelse mod råd. Saltopløsningen, der bruges ved imprægneringen, er miljøvenlig og uden krom og arsenik. Derefter foretages linoliebehandlingen i 80 grader varm linolie i vakuum. Olien er helt fri for opløsningsmidler.
Produkter med Linax-imprægneret fyr
Fyr – Varmebehandlet fyr (ThermoWood®)
ThermoWood® er et svanemærket materiale, som består af frisk kvistsorteret fyrretræ fra miljøcertificeret skovbrug i det nordlige Sverige. Varmebehandlingen giver høj formstabilitet og minimal revnedannelse. Samtidig gør behandlingen træet fri for harpiks og giver en høj modstandsdygtighed mod råd og svamp. Der bruges ingen sundheds- eller miljøskadelige kemikalier i varmebehandlingen. Materialet er derfor bæredygtigt, da det både kan genbruges og forbrændes uden negative konsekvenser for miljøet.
> Mere information om ThermoWood
> Produkter med ThermoWood
EG
Eg er en meget hård, tæt og stærk træsort. Eg er med sit høje indhold af garvesyre en meget solid træsort til udendørs miljøer.
Eg – teakolie
Med jævnlig behandling elimineres gråning af træet, og overfladen bevarer sin oprindelige brune, fløjlsglatte kvalitet.
JATOBA
Alt jatoba, der leveres, er FSC-certificeret. Jatoba hører til de mest udnyttede og importerede træsorter fra Sydamerika. Det er et tungt og hårdt træ. Takket være sin høje densitet (890 kg/m3) er jatoba meget modstandsdygtigt mod hærværk (mekaniske skader, fx ridser), råd, svamp, skimmel og insekter.
Jatoba – ubehandlet
Vi anbefaler jatoba trælameller uden overfladebehandling. Ubehandlet træ kræver minimal vedligeholdelse, og dets kvalitet bevares på samme niveau i mange år. Når træet ældes, forandres det gradvist fra mellembrunt til sølvgråt, noget der også er kendetegnende for andre træsorter.
Jatoba – teakolie
På kundens forespørgsel kan vi levere jatoba trælameller behandlet med teakolie. Med en regelmæssig behandling elimineres gråningen af træet, og overfladen bevarer sin oprindelige brune, fløjlsglatte kvalitet. Det medvirker også til, at træet bevarer en vis fugtighedsgrad. Behandlet træ kræver tilbagevendende behandlinger med teakolie.
Træerstatning
Resysta
Information om Resysta
Produkter med Resysta
Behandling og vedligeholdelse
Læs om anbefalet behandling og vedligeholdelse